Karen Elise Jensens Fond har fokus på nefrologi i 2024

I 2024 sætter Karen Elise Jensens Fonden  fokus på støtte til forskningsprojekter inden for nefrologi

Forskningsfelt

 Der kan søges støtte til forskningsprojekter, der:

  • Identificerer nye årsagssammenhænge for sygdomme og følgevirkninger
  • Belyser kliniske problemstillinger med utraditionelle tilgange
  • Skaber ny evidens for præcise og personlige behandlingsformer
  • Genererer ny viden for hidtil oversete patientgrupper og forbedrer tværsektorielle forløb
  • Tværdisciplinære projekter indenfor nefrologi, der inddrager andre relevante specialer

Kriterier:

Forskningsprojekter med højt kvalitetsniveau, forskningsmæssig fornyelse og en klar formidlingsprofil støttes. I vurderingen af de indkomne ansøgninger vil der blive lagt vægt på:

  • Originalitet
  •  Kvalitet og videnskabeligt indhold
  • Innovationspotentiale
  • Gennemførlighed
  • Klinisk og samfundsmæssig relevans
  • Fokus på social ulighed i sundhed

Hvem kan søge?

Det er fondens ambition især at støtte yngre, talentfulde forskere fra et af landets hospitaler eller universiteter. Dansk forankring er et krav. Nationalt og internationalt samarbejde ses meget gerne.
Vi ser positivt på projekter med tværfagligt indhold og samarbejdsprojekter mellem flere centre i Danmark (gerne med bredere internationalt netværk).
Vi ønsker at støtte nyskabende ideer, samt områder hvor Danmark allerede er på forkant og dermed har komparative fordele med hensyn til forskningsinfrastruktur sammenlignet med andre lande.
I henhold til fondens uddelingsstrategi vil der blive uddelt få, men relativt store bevillinger. Beløbsrammen på de enkelte uddelinger ligger mellem 1 og 3 mio. kr. Projekter kan være flerårige.

Der kan søges til støtte til drift samt om lønmidler til VIP og TAP, samt til apparatur.

Ansøgningsskema kan hentes her på hjemmesiden, hvor der tillige fremgår krav og specifikationer til ansøgningen.

Ansøgningsfristen er 1. maj 2024.

Opdateret